Yoga – den perfekte familiesport
Det er altid hyggeligt at være aktiv sammen med sin familie, og især her i sommertiden, hvor man kan løbe ture eller spille bold i haven. Hvis du mangler en god sport at lave sammen med familien, skal overveje, om i skal prøve at lave yoga. Det er en god sport til at få tempoet ned, styrke kroppen og i sommertiden er det perfekt at lave yoga udenfor i naturlige rammer.
Find lidt ro i en travl hverdag
Begynder man at dyrke yoga, vil man hurtigt opdage, at det fungerer som et lille fristed fra alt andet, man gør til daglig. De fleste af os har ofte lidt for travlt i hverdagen, og derfor er det sundt at prøve en sport som yoga, der handler om at bevæge sig i takt med sin vejrtrækning. Helt generelt er det en god sport til at få tempoet lidt ned, så man bedre kan mærke sin krop.
Det er der ikke mange af os, der er gode til i dag, og prøver man yoga for første gang, vil man garanteret også mærke utålmodigheden presse på. Man oplever også hurtigt, at tankerne bliver distraheret, og man i stedet begynder at spekulere på andre hverdagsting, som for eksempel hvornår der skal handles ind, eller at man også lige skal huske at ordne vasketøj. Vil du gerne ud af den hverdags-trummerum er yoga en oplagt sport.
En god familiesport i sommertiden
Hvis hele familien skal være med til yoga, kan det godt blive lidt svært at finde plads nok inde i huset. Derfor kan det være en god idé at starte op sammen i sommertiden, hvor man har have eller terrasse nok til at lægge flere måtter ved siden af hinanden.
Kom godt i gang
Man skal ikke bruge ret mange ting for at komme godt i gang med at dyrke yoga. Egentlig skal man bare bruge en måtte og noget behageligt tøj. Et par gamle sweatpants kan gøre det, men bliver man virkelig bidt af at dyrke yoga, kan det være rart at investere i yoga tøj.
Det er selvfølgelig altid en god idé at finde et hold med en yogainstruktør, når man skal i gang, men ofte kan man også klare sig med en god video online. Der ligger efterhånden mange guides til yogalektioner på internettet, som man kan tilgå gratis. Det bør også være nemt at finde en video, som passer til hele familiens niveau.