Vil computeren ikke længere spille sammen?
Det er vigtigt at have en god, funktionel computer. Måske det er den, du bruger, når du arbejder hjemmefra, eller det er den, du tjekker dine mails, ser film og læser nyheder på. Der er så mange måder at bruge en computer på – men ligesom med alt andet elektronik vil den på et eller andet tidspunkt blive træt og begynde at stå af. Men hvad er nogle af tegnene egentlig på, at din computer er ved at blive for langsom?
Hvis din computer er langsom til at starte op, ligesom det tager en evighed for den at loade forskellige ting, kan det være, den er ved at være fuld. Du kan med fordel rydde op og sortere ud i billeder og dokumenter, der er downloadet på computeren, ligesom det kan betale sig at tømme papirkurven – du kan med fordel sætte den til automatisk tømning, hvis du nogle gange glemmer det. Find flere råd til en langsom PC her.
Sørg for at gemme i skyen
Du har sikkert hørt det før – sørg for at have alle dine vigtige dokumenter eller billeder gemt et andet sted end udelukkende på din computer. Det kan være en god idé at uploade dem online i for eksempel DropBox eller Google Drive, hvor du kan lagre store mængder filer gratis eller billigt. Det giver dig også muligheden for at åbne dem fra andre enheder – og vigtigst af alt, så fylder de ikke på din computer.
Ligeledes kan en langsom computer måske i virkeligheden skyldes en langsom internetforbindelse. Hvis du har lagt mærke til, at det udelukkende er på internettet, den halter efter, så kan det være, du skal overveje, om det i virkeligheden i stedet er det, der er skyldneren – og at computeren faktisk har det udmærket. Du kan jo kigge på, om det er samme udfordring, du ser på dine andre enheder.