Slap af med rideferie for hele familien
Sommeren nærmer sig, og der bliver efterhånden åbnet op for, at vi kan få lov til at rejse ud i Europa og få mættet vores store rejsesult. Kunne du og resten af familien godt tænke jer, at det blev lidt anderledes denne gang, så er riderejser et perfekt valg.
Her kan I nemlig kombinere en hyggelig ferie med en uforglemmelig rideferie, som er sjov for drenge og piger i alle aldre.
Vælg niveau og destination
En af de helt store fordele ved riderejser er, at heste hører sig til i mere eller mindre alle lande i verden. Derfor kan man også kombinere den med lige præcis den slags ferie, man gerne vil have.
Foretrækker I for eksempel at bruge mest tid på naturen, så kunne en tur til Island eller Skotland være en mulighed, hvor man får lov til at ride ud i den smukke natur, som man hurtigt føler sig en del af.
Er I større tilhængere af solens stråler og de behagelige strande, så ville en ferie i Frankrig eller Spanien nok give mere mening, hvor du efter en dag på hesteryg kan smide dig ned på stranden og bade i det skønne hav.
Derudover er der også rig mulighed for at vælge lige præcis det niveau, der passer bedst til dig og din familie. Mange udbydere af riderejser tilbyder nemlig forskellige niveauer, så du kan få lov til at vælge, om jeres ferie ville være bedst på hesteryg som nybegynder, erfaren eller et sted midt imellem. Det giver jer muligheden for at skræddersy den bedste ferie.
Alternative aktiviteter
Det gode ved at vælge en udbyder af riderejser er, at de fleste af dem også tilbyder alternative aktiviteter. Så hvis du er en del af en familie, hvor det ikke er alle, der har lyst til at tilbringe en dag på hesteryg, så vil der være rig mulighed for, at de kan bruge tiden på andre ting.
Det er med til at sikre store smil for alle rejsende, der hver især vil nyde en ferie, som man sent vil glemme, uanset om man har galoperet i skøn natur, eller man har slikket sol på stranden.