Sådan udnytter du pladsen i det lille hjem

Det kan være svært at føle sig hjemme i en stue, hvor der knap nok er plads til at bevæge sig rundt. Du kender måske dette, hvis du er ung studerende, der bor på meget begrænset plads i byen? Eller har du måske netop slået en væg op, og halveret størrelsen på dine rum? Heldigvis er der gode løsninger, du kan implementere i din bolig, for at den bliver mere praktisk og rummelig på den smule plads, du har til rådighed.

Skydedøre – adskil rum uden brug af plads

En dør kan fylde meget; den skal have plads til at svinge frem og tilbage, og kan ofte støde ind i væggen og lave mærker. Men investerer du i en skydedør, er dette problem fikset. Du kan både finde skydedøre til udendørs brug, som fx leder ud til en terrasse, men der er også et bredt udvalg af skydedøre indendørs. Døren ruller nemt på en skinne og kan hurtigt aflukke et rum uden brug af plads. Det kan være en praktisk løsning, samtidig med at skydedøren ser fin og elegant ud. Du kan nemlig finde forskellige modeller; der findes simple, hvide døre, døre i flot fyrretræ eller franske skydedøre med glasvinduer.

Spiseplads og opbevaring

Det er selvfølgelig vigtigt med en god spiseplads – her bruger man meget af sin tid i løbet af dagen. Men et stort, bastant bord kan hurtigt fylde rigtig meget i en stue. Du kan overveje at montere et elegant klap-op bord til væggen. Når bordet ikke er i brug, fylder det ingenting, og på blot et sekund har du pludselig en spiseplads til rådighed.

Et andet smart trick er at udnytte den plads, der ellers normalt ville gå tabt, til at have opbevaring. De kedelige kasser, du ellers ville synes var grimme, kan du skjule under sengen eller sofaen ved hjælp af bedrollers.