Sådan finder I på aktiviteter til hele familien

Der nærmer sig en forlænget weekend eller en tilsyneladende uendelig sommerferie, hvor både børn og voksne i familien skal finde på noget spændende og hyggeligt at lave sammen. Det kan også være det blot er en helt almindelig hverdag, hvor børnene er kommet hjem og der er brug for lidt usædvanlig underholdning med hele familien. Lige meget hvad kan det være nødvendigt at skulle søge inspiration til at finde på aktiviteter, så læs med her, for at få gode råd til hvordan i kan finde inspiration!

Hold jer opdateret vha. aviser

Det kan måske lyde en smule gammeldags, men der findes utrolig mange lokalområder der udgiver deres egne aviser – ofte på nettet så det er nemmere at tilgå – og her kan man altså virkelig være heldig at finde guldkorn til aktiviteter. Hvis man bor i Odense eller omegn er her et link til byens netavis, men man kan finde mange andre ved blot at lede!

Søg på nettet

Find computeren eller telefonen frem og begynd at google jer frem til spændende aktiviteter, som I kunne have lyst til at prøve. Mange steder udgives, der forskellige idéer i form af oplistede aktiviteter, lege og oplevelser, man kan kaste sig ud. Måske er det at tage en smuttur i skoven for at holde en spontan picnic, eller måske er det at gå på opdagelse i den by som ens forældre eller bedsteforældre er vokset op i?

Kig på Facebook

Facebook er stedet hvor mange samles, og derfor er det også et sted hvor der oftest lægges opslag eller begivenheder op, når der sker noget rundt omkring. Noget af det er ikke relevant for familier, men hvis man blot kaster et metaforisk net ud over de begivenheder der nu engang ligges op, kan man næsten ikke undgå at fange en god idé i samme kast!