Benyt piktogrammer til børn med særlige behov
Hvis dit barn har særlige behov, og måske er blevet diagnosticeret med Autisme, er der mange ting, der kan være en udfordring i hverdagen. Når man har et barn med særlige behov, opdager man, at de ting, der virker som helt ordinære hverdagsting for os, ikke er det for dem.
De har brug for lidt ekstra hjælp, og det er derfor en rigtig god ide at finde endnu flere redskaber, som kan hjælpe dem i deres hverdag. Noget, der kan være gavnligt for børn med autisme er piktogrammer. Disse kan hjælpe med at visualisere og give visuelt overblik over hverdagssituationer. Lær mere om piktogrammer ved at læse videre.
Piktogrammer som værktøj
Hvis dit barn har autisme eller ADHD kan det være svært for dem i nye situationer. Det kan samtidig være svært at berolige dem omkring disse situationer, de skal stå i, fordi de har svært ved at visualisere dem. Her kan du bruge piktogrammer som et værktøj.
Med disse kan du nemlig fysisk vise dem, hvad der skal ske – piktogrammer kommer i forskellige former, og man kan både finde dem som kort, men også som for eksempel boards. På disse er symboler, som skalrepræsentere begreber, handlinger og objekter.
Hjælp til hverdagens udfordringer
Du kan lægge disse piktogrammer frem, så dit barn nemmere kan forstå, hvad der skal ske i den givne situation. På den måde vil dit barn kunne visualisere situationen, og dette vil skabe mere tryghed og ro for dem, samt mindske den stress, de måske føler omkring det.
På den måde kan du altså ved hjælp af disse hjælpe dit barn til at forstå, hvad der skal ske, og hvordan det skal håndteres og bearbejdes. På den måde kan du hjælpe dem til at forstå på en måde, de ellers ville have svært ved.